Handelsbetingelser

Enhver leverance af serviceydelser sker i henhold til nedenstående handelsbetingelser. Ved bestilling af en ydelse bekræfter kunden at have læst, forstået og accepteret handelsbetingelserne.

1.Bestilling og aftaleindgåelse

1.1 Aftale mellem fliserensfyn og Køber anses først for at være indgået, når kunden: 

  • Accepterer et fremsendt tilbud skriftligt, eller 
  • Mundtligt bekræfter opgaven, eller 
  • Tillader påbegyndelse af arbejdet 

Fliserensfyn forbeholder sig retten til at afvise opgaver, hvis forholdene vurderes uhensigtsmæssige eller uforsvarlige. 

1.2 Annullering eller ændring af en ordre kan herefter kun ske ved at kontakte Fliserensfyn skriftligt senest 2 dage før påbegyndelse af arbejdet.

1.3 Har du indgået en aftale om årlig behandling af dit tag eller fliser, skal denne aftale opsiges senest 1. februar.

2. Priser

2.1 Alle priser er inkl. moms.

2.2  Oplyser kunden et mindre areal end det faktisk opmålte areal, forbeholder vi os retten til at fakturere differencen til den aftalte pris pr. m².

2.3 Priserne er alt inklusive! Ingen kørsel gebyrer på Fyn.

2.4 Vores aftale om årlig vedligeholdelse giver en kontant rabat mellem 5-10% alt efter valgt ordning. Rabatten opnås først i år 2 eller efter anden behandling. 

2.5 Såfremt du ønsker at gøre brug af vores prisgaranti, skal du skriftligt rette henvendelse til os før bestilling. Vores prisgaranti gælder kun, såfremt der er tale om 100% samme vare, samme virkning, garanti, levering og betalingsbetingelser.

3.Udførelse af arbejdet

3.1 Arbejdet udføres på den aftalte dato eller inden for et aftalt tidsrum.
Tidspunktet kan ændres som følge af: 

  • Vejr- og temperaturforhold 
  • Sikkerhedsmæssige hensyn 
  • Uforudsete forhold ved ejendommen

Fliserensfyn kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelser som følge af forhold uden for virksomhedens kontrol.  

4. Levering

4.1 Vi leverer/udfører 90 % af alle ydelser inden for de første 20 dage. Men i enkelte tilfælde går der op til 1 måned. Ordre, der er over 2 måneder, kan kunden annullere uden omkostninger. 

5. Betaling

5.1 Betaling sker kontant eller netto 5 dage. Såfremt betaling ikke er modtaget inden 7 dage efter fakturadato, pålægges et  rykkergebyr på 100 DKK. 10 dage efter 1 rykkergebyr vil kunden modtage  rykkergebyr nr 2, der tilskrives renter på 5,00 % pr. Påbegyndt måned samt et gebyr på 100 DKK. 

5.2 Køber er uberettiget til at tilbageholde hele eller del af købesummen, og en eventuel sådan tilbageholdelse vil være at betragte som væsentlig misligholdelse af aftalen.

6. Ansvarsbegrænsning

6.1 Fliserensfyn er ikke ansvarlig for: 

  • Skader som følge af eksisterende revner.
  • Farveforskelle eller strukturelle ændringer, der opstår som følge af rensning. 

Virksomhedens ansvar kan aldrig overstige værdien af den udførte ydelse. 

6.2 Fliserensfyn er ikke ansvarlig for følgeskader efter en algebehandling eller fliserens. Det er udelukkende købers egen vurdering, om taget/fliserne tåler en algebehandling eller fliserens. Fliserensfyn kan derfor ikke stilles til ansvar for skader mod tag/fliser såsom utætheder, overfladeskader eller lignende.

7. Reklamationer/Garanti

7.1 Krav vedrørende mangler, forsinkelse eller andre krav om erstatning skal fremsættes skriftligt til Fliserensfyn uden ugrundet ophold. Der kan først reklameres over en algebehandling tidligst 9 mdr. Fra udførselsdatoen er det et krav, at kunden har før- og efterbilleder; før-billeder må senest være taget 5 dage efter, at algebehandlingen er udført. Ved manglende før- og efterbilleder vil enhver reklamation blive afvist.

7.2 Vores garanti på fliserne gælder kun, såfremt man laver vedligehold (med en årlig behandling) af fliserne efter behov og mindst 1 gang årligt ved os. Vores garanti på 20 år er en garanti mod alger og flisepest på fliserne. Husk altid at gemme fakturaer på algebehandling som er dit bevis på at du har fået det gjort. Vi gemmer nemlig kun fakturaer i 5 år.

8. Resultat og forventninger

8.1 Rense- og behandlingsarbejde kan give forskelligt resultat afhængigt af overfladens alder, slid, tidligere behandlinger og materialetype. 

Fliserensfyn kan ikke garantere et “som nyt”-udseende, men bestræber sig på det bedst mulige resultat ud fra de givne forhold. 

9. Ansvarsfraskrivelse

9.1 De anvendte algebekæmpelsesmidler må ikke udledes direkte til åer og vandløb, idet dette kan skade vandmiljøet. Det er derfor vigtigt, at De senest ved bestillingen af vore ydelser har sikret Dem, at Deres tagrender leder spildevandet direkte til kloak og videre til rensningsanlæg.

De bekræfter ved Deres underskrift af hoslagte leveringsbetingelser, at Deres ejendom ikke udleder spildevand direkte til vandmiljøet, men alene til kloak, der er tilkoblet et rensningsanlæg.

Såfremt der sker udledning til vandmiljøet uanset Deres underskrift på indeværende ordrebekræftelse, erkender De at ville holde Fliserensfyn erstatningsfri for ethvert krav der måtte opstå mod Fliserensfyn i denne anledning. Ligeledes erkender De at ville afholde alle omkostninger ved evt. Bøde til FliserensFyn.

De kan få oplysninger om afledning af spildevand ved Deres kommune, eller De kan tjekke Deres BBR på www.ois.dk.

Er du usikker på hvor dit regnvand fra tagrenden løber hen, bør du vælge vores tilvalg ( Opsamling af væske fra algebehandling ( Mulig Tilvalg ) + 500.- )

10. Persondata

10.1 Ved bestilling hos Fliserensfyn gemmer vi følgende persondata om dig: fuldt navn, adresse, e-mail, telefon samt mobilnr. I 5 år. Disse data videregives ikke.

11. Billeder og dokumentation

Ved arbejdes påbegyndelse samt efter endt udførelse tages der før og efter billeder af, de steder, på eller omkring huset, hvor opgaverne udføres. Billederne bruges til at dokumentere, at vi har været hos jer og udført opgaven. Samtidig kan nogle billeder blive brugt på vores hjemmeside og i andet markedsføringsmateriale. Billederne vil ALDRIG blive vist sammen med navne, adresser, telefonnumre eller andre personlige oplysninger. Vi tager kun billeder af de steder på huset, hvor arbejdet udføres. Hvis du ikke ønsker, at billeder af dit hus skal optræde i vores markedsføring eller på hjemmesiden, bedes du orientere os via mail efter din bestilling.

Som kunde giver du samtykke til, at vi registrerer, opbevarer og benytter de oplyste informationer som e-mail, mobilnr. Navn, adresse til digital kommunikation

Forberedelse til Fliserens

Før vi kommer på besøg og udfører en fliserens, er det vigtigt, at arealet er ryddet og klargjort. Det er ikke nødvendigt, at du er hjemme, så længe der er fri adgang til området. Det betyder, at biler, havemøbler, krukker m.v. Skal fjernes fra det område, som vi arbejder på.

Har du spørgsmål til vores fliserens? Ønsker du et uforpligtende tilbud? Vi vægter kundeservice højt og er klar til at besvare dine spørgsmål!

Med over 10 års erfaring i branchen finder du næppe en udfordring, vi ikke kan løse. Vi kan derfor med garanti også få dine fliser, dit tag, dine facader eller andre områder til igen at fremstå rene og præsentable.

Servicefradraget er aktuelt for dig som kunde i Fliserensfyn, da der kan være yderligere penge at spare i forhold til Skat (Servicefradraget er på 26% op til 6.600 kr. pr. person i 2025).

Du kan fortsat få fradrag for udvalgte serviceydelser, som er udført i hjemmet eller fritidsboligen. Via TastSelv på SKAT kan du oplyse dit servicefradrag.

Scroll to top